Afslibning af gulve – hvad koster det?

By:

Står du med foden på gulvet og overvejer, hvordan du kommer pletterne og ridserne til livs? En gulvafslibning er muligvis svaret – men hvad koster sådan en? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Er du træt af de skrammer, dit trægulv har fået med tiden, og gider du ikke længere bruger tankekræft på at irritere dig over dem – ja, så er det måske ved at være på tide med en gulvafslibning. Den er naturligvis ikke gratis sådan en omgang, men gad vide hvor meget det egentlig koster – og kan det overhovedet betale sig sammenlignet med bare at skifte gulvet?

Hvis vi starter med det sidste spørgsmål først, så ja! Det kan sagtens betale sig. Det er dyrt at skifte et trægulv, og det bliver også slidt med tiden, og så er du tilbage ved udgangspunktet igen; skal det slibes eller skiftes. Grundlæggende er det spild af ressourcer at skifte et gulv, der sagtens kan genbruges, og med en gulvafslibning bliver dit trægulv nærmest som nyt.

Og så til det første spørgsmål; hvad koster afslibning af gulve? Det tager vi et kig på efter billedet.

Prisen for en gulvafslibning svinger

Ja, som overskriften så fint fortæller, så varierer prisen for en gulvafslibning fra gulv til gulv. Alle opgaver er forskellige, og derfor er prisen det som udgangspunkt også. Det er naturligvis ikke den store hjælp for dig, der søger en pris, og derfor har vi selvfølgelig en tommelfingerregel, du kan tage udgangspunkt i, når du skal finde ud af, om du har råd til en afslibning; det koster cirka 100 kroner per kvadratmeter gulv, der skal slibes.

Har du brug for en større omgang, måske med gulvhøvlen, så er det naturligvis lidt dyrere, og det samme gør sig gældende, hvis du har særlige ønsker til efterbehandling, der går ud over det sædvanlige.